Er alle plastfyldninger ens? Sådan vælger vi plastmaterialer

Moderne behandlingsrum hos Stenlille Tandplejecenter

Kort svar

Er alle plastfyldninger ens? Læs hvordan vi vælger plastmaterialer ud fra dokumentation, kliniske egenskaber og den enkelte tand.

Indholdsfortegnelse

Når en tand skal repareres med en plastfyldning, tænker de fleste patienter nok ikke over, hvilken plast tandlægen bruger.

Det er forståeligt.

Det bør heller ikke være patientens opgave.

Men plast er ikke bare plast.

Der findes mange forskellige kompositmaterialer til tandbehandling. De kan blandt andet have forskellige egenskaber, når det gælder:

  • styrke
  • slid
  • håndtering
  • polering
  • æstetik
  • anvendelse på forskellige tænder

Hos Stenlille Tandplejecenter har vi derfor en kritisk holdning til de plastmaterialer, vi bruger.

Vi vælger ikke et materiale alene, fordi det er nyt.

Vi vælger heller ikke automatisk det materiale, vi altid har brugt.

Vi ser på dokumentationen, materialets egenskaber og vores kliniske erfaringer og vurderer løbende, om de materialer, vi arbejder med, fortsat er dem, vi ønsker at bruge.

Vi vil gerne bruge plastmaterialer, som vi selv ville være tilfredse med at få lagt i vores egne tænder.

Har du en knækket tand eller en gammel fyldning, der skal skiftes?

Vi vurderer først, om tanden overhovedet har behov for behandling – og derefter hvilken behandling og hvilket materiale der passer bedst.

Kort svar: Er der forskel på plastfyldninger?

Ja.

Den tandfarvede plast, tandlæger bruger, kaldes typisk dental komposit.

Moderne kompositmaterialer består ikke bare af “plast”. De er sammensatte materialer med blandt andet en organisk resinmatrix og uorganiske fillerpartikler.

Materialernes sammensætning påvirker deres egenskaber.

Men for patienten er den vigtigste pointe ikke kemien.

Den er:

Forskellige plastmaterialer kan være udviklet med forskellige egenskaber og til forskellige kliniske situationer.

Derfor synes vi, at tandlægen bør forholde sig aktivt til, hvilke materialer der anvendes.

Hvad skal en god plastfyldning kunne?

Det afhænger af tanden.

En plastfyldning i en stor kindtand udsættes for noget andet end en lille fyldning på en fortand.

På en kindtand kan vi blandt andet være interesserede i:

  • styrke
  • slidmodstand
  • god kontakt til nabotanden
  • mulighed for at genskabe tandens tyggeflade

På en synlig fortand kan der samtidig være store krav til:

  • farve
  • translucens
  • polering
  • overfladestruktur
  • æstetik

Derfor giver spørgsmålet:

“Hvilken plast er bedst?”

ikke altid mening uden først at spørge:

“Hvad skal plasten bruges til?”

Materialet er kun én del af fyldningen

En god plastfyldning er en sammenhængende arbejdsgang
1DiagnoseSkal tanden behandles, repareres eller observeres?
2Bevar tandFjern kun det væv, behandlingen kræver.
3KontrolSkab gode forhold for forbehandling og bonding.
4PlaceringMateriale, lagtykkelse og teknik skal passe sammen.
5HærdningLys, tid, afstand og vinkel har betydning.
6FunktionForm, kontakt, sammenbid og polering kontrolleres.

Det her er vigtigt.

Man kan købe et rigtig godt plastmateriale og stadig lave en dårlig fyldning.

Resultatet afhænger også af blandt andet:

  • om tanden var korrekt diagnosticeret
  • hvor meget tand der fjernes
  • hvordan området holdes tørt
  • hvordan tanden forbehandles
  • bondingproceduren
  • hvordan plasten placeres
  • lyshærdningen
  • udformningen af fyldningen
  • kontakten til nabotanden
  • sammenbiddet
  • den afsluttende polering

Derfor markedsfører vi ikke vores plastfyldninger med:

“Vi bruger mærke X – derfor er vores fyldninger bedre.”

Så enkelt fungerer tandbehandling ikke.

Et godt materiale skal bruges med en god teknik.

Hvorfor skal tanden holdes tør?

Fordi plast ikke bare bliver presset ned i et hul og sidder fast af sig selv.

Moderne kompositbehandling bygger på en adhæsiv proces, hvor fyldningsmaterialet forbindes med tanden via et bonding-system.

Kontamination med blandt andet:

  • spyt
  • blod
  • fugt

kan påvirke de forhold, vi arbejder under.

Derfor er kontrol med behandlingsområdet en vigtig del af plastbehandlingen.

Hvordan det bedst opnås, afhænger af den konkrete tand og behandling.

Hvad er bonding?

Bonding er forbindelsen mellem tanden og plastfyldningen.

Tandens overflade behandles efter et bestemt system, før kompositten placeres.

Det gør det muligt at skabe en adhæsiv forbindelse til tandvævet.

For patienten betyder det blandt andet, at moderne plastbehandling kan udføres efter et andet princip end traditionelle mekanisk fastholdte fyldninger.

Vi behøver ikke nødvendigvis fjerne sund tand alene for at skabe mekanisk fastholdelse til fyldningen.

Det understøtter et princip, vi lægger stor vægt på:

Bevar så meget sund tand som behandlingen tillader.

Hvorfor lægges plast nogle gange i flere lag?

Plast skal hærdes.

Det sker med en særlig polymerisationslampe.

Lyset starter den kemiske proces, som får materialet til at hærde.

Afhængigt af blandt andet:

  • materialet
  • fyldningens størrelse
  • fyldningens dybde
  • materialets farve og translucens
  • den anvendte teknik

kan kompositten placeres og hærdes i forskellige trin.

Der findes også såkaldte bulk-fill-materialer, der er udviklet til andre lagtykkelser og arbejdsgange end traditionelle kompositter.

Pointen er igen:

Materialet og teknikken skal passe sammen.

Lyshærdning er vigtigere, end det ser ud

For patienten kan det ligne et meget simpelt trin.

Tandlægen holder en blå lampe hen over fyldningen nogle sekunder.

Men polymerisationen er afgørende for materialets egenskaber.

Resultatet påvirkes blandt andet af:

  • lampens effekt
  • eksponeringstid
  • afstand
  • vinkel
  • materialet
  • lagtykkelsen

Det betyder, at en moderne komposit ikke automatisk får sine tilsigtede egenskaber, bare fordi materialet er godt.

Det skal også hærdes korrekt.

Det er et godt eksempel på, hvorfor kvalitet i tandbehandling ofte ligger i detaljer, som patienten næsten ikke bemærker.

Hvorfor krymper plast?

Kompositmaterialer gennemgår en vis polymerisationskontraktion, når de hærder.

Det er en kendt egenskab ved resinbaserede kompositter.

Det betyder ikke, at plast er et dårligt tandmateriale.

Men det betyder, at:

  • materialevalg
  • bonding
  • placeringsteknik
  • hærdning

skal ses som et samlet system.

Det er netop derfor, tandlægen ikke bare kan fylde et stort hul med “noget plast” og lyse på det.

Hvorfor betyder fyldningens form noget?

En kindtand er ikke bare en flad tyggeklods.

Den har:

  • cusper
  • furer
  • kontaktpunkter
  • en bestemt relation til modstående tænder

Når vi laver en fyldning, forsøger vi derfor ikke kun at lukke et hul.

Vi forsøger også at genskabe en tand, der kan fungere.

Det gælder især større fyldninger.

En fyldning skal gerne:

  • kunne tygges på
  • passe i sammenbiddet
  • have fornuftig kontakt til nabotanden
  • kunne holdes ren

En flot hvid klump plast er ikke nødvendigvis en god fyldning.

Hvorfor er kontaktpunktet mellem tænderne vigtigt?

Hvis en fyldning sidder på siden af en kindtand, skal kontakten til nabotanden ofte genskabes.

Hvis kontakten er uhensigtsmæssig, kan patienten eksempelvis opleve, at mad lettere sætter sig fast mellem tænderne.

Derfor bruger tandlægen forskellige:

  • matricer
  • kiler
  • teknikker

til at genskabe tandens side og kontaktområde.

Det er endnu en del af behandlingen, hvor teknikken omkring plasten er mindst lige så interessant som selve materialets navn.

Hvorfor polerer man plast?

Den færdige fyldning skal formes og afsluttes.

Poleringen har blandt andet betydning for:

  • overfladen
  • følelsen med tungen
  • æstetikken
  • hvor naturligt fyldningen integrerer sig med tanden

På fortænder kan en velpoleret overflade være særlig vigtig for det æstetiske resultat.

Men også på kindtænder ønsker vi en ordentlig afslutning.

Er den hårdeste plast den bedste?

Ikke nødvendigvis.

Et tandmateriale skal vurderes ud fra flere egenskaber på samme tid.

Det gælder også komposit.

Vi kan blandt andet være interesserede i:

  • mekaniske egenskaber
  • slid
  • håndtering
  • polerbarhed
  • æstetik
  • dokumentation

Hvis man optimerer ét enkelt tal, betyder det ikke nødvendigvis, at man har fundet det bedste kliniske materiale.

Det er præcis samme princip, som når vi vælger kronemateriale.

“Stærkest” er ikke synonymt med “bedst”.

Er den dyreste plast den bedste?

Heller ikke nødvendigvis.

Prisen på et materiale fortæller ikke i sig selv, om det giver det bedste kliniske resultat.

Vi ønsker gode materialer.

Men vi ønsker også at købe dem fornuftigt.

Derfor forholder vi os både til:

  • kvalitet
  • dokumentation
  • kliniske egenskaber
  • indkøb

så vi ikke behøver gøre en almindelig plastbehandling unødigt dyr alene på grund af materialevalget.

Pris er dog ikke vores første kriterium.

Materialet skal først være et materiale, vi ønsker at arbejde med.

Hvorfor bruger vi ikke bare den billigste plast?

Af samme grund.

Materialeudgiften er kun en del af den samlede behandling.

Hvis vi vurderer, at et andet materiale giver os bedre kliniske egenskaber, er det mere interessant end at spare et mindre beløb på selve kompositten.

Vi ønsker ikke at spare på en måde, der ændrer det materiale, vi fagligt foretrækker.

Til gengæld er der ingen grund til at betale mere alene for et bestemt logo på emballagen.

Det er dér, vores kritiske tilgang kommer ind.

Producenterne markedsfører også til tandlæger

Det er måske ikke noget, patienter normalt tænker over.

Men dentalbranchen er en industri.

Producenter konkurrerer om at sælge:

  • plastmaterialer
  • bonding
  • cementer
  • scannere
  • instrumenter
  • implantater
  • kronematerialer

til tandlæger.

Det betyder, at vi som tandlæger også bliver udsat for marketing.

Nye materialer kan blive præsenteret som:

  • stærkere
  • hurtigere
  • nemmere
  • mere æstetiske
  • mere avancerede

Nogle gange er forbedringen relevant.

Andre gange er forskellen mindre interessant.

Derfor mener vi, at en del af vores arbejde er at spørge:

Er det faktisk bedre – eller er det bare nyt?

Vi skifter gerne materiale, hvis vi finder noget bedre

At være kritisk betyder ikke at være konservativ.

Tværtimod.

Hvis et nyt materiale giver os relevante fordele, vil vi gerne kunne tage det i brug.

Men vi ønsker en grund til at skifte.

Det kan eksempelvis være:

  • bedre dokumentation
  • bedre kliniske egenskaber
  • bedre håndtering
  • en relevant forbedring i vores arbejdsgang

Vi ønsker ikke at bruge et materiale i ti år alene, fordi:

“Sådan har vi altid gjort.”

Men vi ønsker heller ikke at skifte hvert år, fordi emballagen er blevet flottere.

Klinisk erfaring betyder også noget

Forskning og produktdata er vigtige.

Men et materiale skal også fungere i klinikken.

Tandlægen skal kunne arbejde kontrolleret med det.

Det betyder blandt andet noget:

  • hvordan materialet håndteres
  • hvordan det formes
  • hvordan det poleres
  • hvordan det fungerer sammen med det øvrige system

Derfor indgår vores egne kliniske erfaringer også, når vi vurderer materialer.

Det betyder ikke, at personlig erfaring erstatter dokumentation.

Det betyder, at dokumentation og klinisk anvendelighed skal mødes.

Hvor længe holder en plastfyldning?

Der findes ikke ét antal år, som gælder for alle plastfyldninger.

Levetiden påvirkes blandt andet af:

  • fyldningens størrelse
  • placering
  • belastning
  • patientens cariesrisiko
  • mundhygiejne
  • kost
  • sammenbid
  • tænderskæren
  • hvor meget naturlig tand der er tilbage
  • den kliniske udførelse

En lille fyldning og en meget stor fyldning på en kraftigt belastet kindtand har ikke nødvendigvis samme prognose.

Derfor foretrækker vi at vurdere den konkrete tand frem for at love et bestemt antal år.

Hvornår bliver en plastfyldning for stor?

Behandlingsomfanget vælges efter tanden – ikke efter en fast størrelsesgrænse
Reparation

En lokal defekt kan nogle gange repareres, hvis resten af fyldningen og tanden er velfungerende.

Mindst muligt indgreb

Direkte plastfyldning

Relevant når tanden kan genopbygges fornuftigt med en direkte og tandsubstansbevarende løsning.

Materiale og teknik i samspil

Onlay eller krone

Kan overvejes, når meget tand mangler, dele er svækkede, eller belastningen stiller andre krav.

Individuel vurdering

Det er et vigtigt spørgsmål.

Plast er et fantastisk materiale til mange behandlinger.

Men det betyder ikke, at enhver tand bør genopbygges med stadig større plastfyldninger.

Når meget af tanden mangler, kan vi blandt andet skulle vurdere:

  • hvor meget sund tand der er tilbage
  • hvilke dele af tanden der er svækkede
  • belastningen
  • risikoen for fraktur
  • om en indirekte restaurering giver bedre mening

Her kan alternativer eksempelvis være:

  • onlay
  • krone
  • anden keramisk restaurering

Men vi skal heller ikke gå den modsatte vej og lave en krone, bare fordi fyldningen er lidt stor.

Det rigtige tidspunkt for at skifte behandlingsprincip afhænger af tanden.

Plast eller krone?

Det er derfor ikke et spørgsmål, der bør besvares alene ud fra fyldningens størrelse.

En krone kræver typisk, at tanden præpareres yderligere.

Det kan give en stærk og hensigtsmæssig restaurering i den rigtige situation.

Men naturlig tand er værdifuld.

Hvis tanden kan restaureres fornuftigt med en mindre invasiv behandling, er det relevant at overveje.

Omvendt skal ønsket om at undgå en krone ikke føre til en meget stor plastrestaurering med dårlig prognose.

Det er en balance.

Kan man reparere en gammel plastfyldning?

Nogle gange.

En mindre defekt betyder ikke automatisk, at hele fyldningen skal fjernes.

Hvis forholdene tillader det, kan en reparation i nogle tilfælde være relevant.

Det kan have en væsentlig fordel:

Vi kan undgå at fjerne mere sund tand end nødvendigt.

Men en fyldning med omfattende problemer skal naturligvis vurderes anderledes.

Det afgøres individuelt.

Skal gamle plastfyldninger skiftes, fordi de er gamle?

Nej.

Alder alene er ikke en diagnose.

En gammel fyldning kan godt fungere.

Vi bør have en grund til at behandle.

Det kan eksempelvis være:

  • caries
  • fraktur
  • utæthed med klinisk betydning
  • slid
  • symptomer
  • funktionelle problemer
  • æstetiske ønsker fra patienten

Vi synes ikke, at en fyldning skal bores ud alene for at gøre plads til en nyere plast.

Hvad hvis plastfyldningen er misfarvet?

Misfarvning betyder heller ikke automatisk, at hele fyldningen skal skiftes.

Vi skal først finde ud af, hvad vi ser.

Det kan eksempelvis være:

  • overfladisk misfarvning
  • misfarvning ved overgangen
  • ændring i selve materialet
  • caries
  • noget helt andet

Behandlingen afhænger af årsagen.

I nogle situationer kan polering eller en mindre behandling være tilstrækkelig.

I andre situationer skal fyldningen skiftes.

Kan plast bruges kosmetisk?

Ja.

Komposit kan også bruges til æstetiske ændringer af tænder.

Det kan eksempelvis være:

  • mindre formændringer
  • lukning af mellemrum
  • reparation af en knækket fortand
  • ændring af proportioner

En af fordelene kan være, at behandlingen i relevante situationer kan udføres meget tandsubstansbevarende.

Men kosmetisk plast stiller samtidig store krav til:

  • farvevalg
  • form
  • overfladestruktur
  • polering
  • sammenbid

Her bliver materialets æstetiske egenskaber særligt relevante.

Plast skal ligne en tand – men også fungere som en tand

Det er en pointe, der går igen i vores behandlinger.

En fyldning er ikke god alene, fordi man næsten ikke kan se den.

Den skal også:

  • passe i sammenbiddet
  • kunne tygges på
  • have fornuftige kontaktpunkter
  • kunne holdes ren
  • bevare mest mulig sund tand

Omvendt synes vi heller ikke, at funktion betyder, at æstetik er ligegyldig.

Især i synlige områder skal vi forsøge at opnå begge dele.

Hvad betyder farven på plasten?

Moderne kompositter findes i forskellige:

  • farver
  • opaciteter
  • translucenser

Det gør det muligt at tilpasse fyldningen til tanden.

Ved en lille kindtandsfyldning kan farvevalget være relativt enkelt.

Ved en større æstetisk fortandsrestaurering kan det være mere komplekst.

Her kan flere optiske egenskaber have betydning.

Men igen holder vi materialelæren på det niveau, hvor den gavner patienten:

Det er ikke nok at vælge “hvid plast”.

Fyldningen skal tilpasses tanden.

Er plast bedre i dag end tidligere?

Dental komposit har udviklet sig betydeligt gennem årtierne.

Moderne materialer giver mulighed for behandlinger, som både kan være:

  • stærke
  • æstetiske
  • adhæsive
  • tandsubstansbevarende

Men udviklingen betyder ikke, at alle nye produkter automatisk er bedre end de eksisterende.

Derfor følger vi udviklingen uden at antage, at nyhedsværdi er det samme som klinisk værdi.

Sådan tænker vi, når vi vælger plast

Vores spørgsmål er ikke:

“Hvilken plast er mest populær?”

Det er heller ikke:

“Hvilken plast er billigst?”

Vi vil hellere spørge:

Har materialet de egenskaber, vi har brug for?

Det skal passe til de behandlinger, vi vil bruge det til.

Er der ordentlig dokumentation?

Producentens brochure er ikke nok i sig selv.

Fungerer materialet klinisk?

Vi skal kunne arbejde godt og reproducerbart med det.

Passer det ind i resten af systemet?

Plast, bonding og lyshærdning skal fungere sammen.

Er prisen fornuftig?

Når de faglige krav er opfyldt, er der ingen grund til at betale unødigt meget.

Det sidste hjælper os med at holde behandlingspriserne konkurrencedygtige uden at gøre materialeprisen til det primære valgkriterium.

Hvorfor fortæller vi patienterne om det?

Fordi materialevalget siger noget om vores måde at drive tandklinik på.

Vi forventer ikke, at vores patienter undersøger:

  • fillerpartikler
  • polymerisationsgrad
  • resinmatrix
  • elasticitetsmodul

før de bestiller tid.

Det ville være absurd.

Det er vores arbejde.

Men patienten må gerne vide, at vi ikke betragter de materialer, vi putter i tænderne, som ligegyldige forbrugsvarer.

Vi vurderer dem.

Det samme princip bruger vi andre steder

Den kritiske tilgang til plast er ikke et isoleret projekt.

Det er samme princip, vi bruger, når vi vælger:

  • kronemateriale
  • udstyr til rodbehandling
  • kirurgisk udstyr
  • digitale arbejdsgange

Vi spørger:

Hvad giver mening til denne behandling?

Ikke:

Hvad kan vi bruge til alt?

Det er også derfor, vi ikke automatisk bruger samme kronemateriale til alle tænder.

Og hvorfor vores moderne endomaskine ikke i sig selv gør en rodbehandling god.

Udstyr og materialer skal være gode.

Men de skal også vælges og bruges rigtigt.

Skal en gammel fyldning skiftes?

Ikke nødvendigvis.

Vi vurderer først fyldningen og tanden og anbefaler behandling, hvis der er en grund til det.

Plastfyldninger nær Sorø og Dianalund

Hos Stenlille Tandplejecenter laver vi plastfyldninger på både for- og kindtænder og bruger kompositmaterialer, som vi løbende vurderer kritisk.

Vi behandler patienter fra blandt andet:

  • Stenlille
  • Sorø
  • Dianalund
  • Ruds Vedby
  • Tølløse
  • Store Merløse
  • Ringsted
  • Høng
  • Holbæk
  • resten af Midt- og Vestsjælland

Vi ønsker at være blandt de stærke lokale valg for patienter, der lægger vægt på grundig og tandsubstansbevarende tandbehandling.

Det betyder ikke, at vi mener, enhver gammel fyldning skal skiftes til vores plast.

Tværtimod.

Hvis en fyldning fungerer, skal der være en grund til at behandle den.

Hvis tanden har behov for behandling, ønsker vi til gengæld at bruge et materiale og en teknik, vi fagligt kan stå inde for.

Mange af vores patienter fortæller os, at de er glade for de behandlinger, vi laver.

Det ønsker vi at gøre os fortjent til ved også at være kritiske over for noget så tilsyneladende simpelt som hvilken plast vi lægger i tanden.

Ofte stillede spørgsmål om plastfyldninger

Er der forskel på plastfyldninger?

Ja. Dental komposit findes i mange formuleringer med forskellige mekaniske, optiske og kliniske egenskaber.

Hvad er en plastfyldning lavet af?

Dental komposit er et sammensat materiale med blandt andet en resinbaseret matrix og uorganiske fillerpartikler.

Hvilken plast er bedst til tænder?

Der findes ikke nødvendigvis én komposit, som er bedst til alle behandlinger. Materialet skal passe til den konkrete anvendelse og den teknik, tandlægen bruger.

Bruger Stenlille Tandplejecenter kvalitetsplast?

Vi vælger vores kompositmaterialer ud fra blandt andet deres dokumentation, kliniske egenskaber og vores erfaring med at arbejde med dem. Vi vurderer løbende vores materialevalg frem for at antage, at ét produkt altid vil være det bedste valg.

Hvor længe holder en plastfyldning?

Det varierer blandt andet med fyldningens størrelse, placering, belastning, cariesrisiko, mundhygiejne og den kliniske udførelse.

Skal en gammel plastfyldning skiftes?

Ikke alene fordi den er gammel. Vi vurderer, om der er en klinisk grund til behandling.

Kan en plastfyldning repareres?

I nogle tilfælde ja. En lokal reparation kan være relevant, hvis resten af fyldningen og tanden er i god tilstand.

Kan plast bruges på kindtænder?

Ja. Moderne komposit anvendes meget bredt på kindtænder, når den kliniske situation er egnet.

Kan plast bruges på fortænder?

Ja. Komposit kan både reparere skader og anvendes til æstetiske formændringer på fortænder.

Hvorfor bruger tandlægen en blå lampe?

Lyset aktiverer polymerisationen, der hærder kompositmaterialet.

Hvorfor lægges plast i lag?

Afhængigt af materialet og situationen kan lagdeling bruges som en del af placering og korrekt lyshærdning. Andre komposittyper er udviklet til andre lagtykkelser.

Er den dyreste plast den bedste?

Ikke nødvendigvis. Vi ser først på materialets faglige egenskaber og dokumentation.

Er en stor plastfyldning bedre end en krone?

Ikke nødvendigvis. Valget afhænger blandt andet af, hvor meget sund tand der er tilbage, belastningen og risikoen for fraktur.

Skal en rodbehandlet tand have plast eller krone?

Det vurderes individuelt. Tandtype, tilbageværende tandsubstans og belastning har stor betydning.

Kan man få hul omkring en plastfyldning?

Ja. En fyldning gør ikke tanden immun over for ny caries.

Gør det ondt at få en plastfyldning?

Behandlingen udføres med lokalbedøvelse, når det er nødvendigt. Oplevelsen afhænger blandt andet af tandens tilstand og behandlingens omfang.

Kan jeg tygge efter en plastfyldning?

Plasten er hærdet, når behandlingen er afsluttet. Hvis du har fået bedøvelse, bør du dog passe på, indtil følelsen er normal igen, så du ikke bider dig i kind eller tunge.

Kan plast styrke tanden?

En plastfyldning kan genopbygge form og funktion og bindes til tanden. Om plast giver tilstrækkelig beskyttelse, afhænger blandt andet af, hvor meget sund tand der er tilbage, og hvordan tanden belastes.

Den bedste plastfyldning begynder ikke med plasten

Det er egentlig konklusionen.

Før vi vælger materiale, skal vi først vide:

Har tanden behov for behandling?

Hvis ja:

Kan den behandles med plast?

Hvis ja:

Hvordan bevarer vi mest mulig sund tand?

Derefter kommer:

  • materialevalget
  • bonding
  • placeringen
  • lyshærdningen
  • formen
  • sammenbiddet
  • poleringen

Det er først summen af disse ting, der bliver til en plastfyldning.

Hos Stenlille Tandplejecenter vil vi gerne bruge nogle af de gode materialer, moderne tandpleje giver os adgang til.

Men vi ønsker også at være kritiske.

Vi tror ikke på:

dyrere = bedre

eller:

nyere = bedre

eller:

stærkere = bedre.

Vi tror på:

Det rigtige materiale, til den rigtige tand, brugt med den rigtige teknik.

Det er den samme tilgang, vi bruger til resten af vores behandlinger.

Har du en knækket tand, et hul eller en gammel fyldning?

Hos Stenlille Tandplejecenter vurderer vi først tanden og derefter behandlingen.

Hvis plast er den rigtige løsning, bruger vi materialer, som vi har valgt ud fra deres egenskaber, dokumentation og vores kliniske erfaringer.

Stenlille Tandplejecenter Hovedgaden 66 4295 Stenlille Telefon: 57 80 52 30

Fagligt grundlag

Artiklen bygger på klinikkens beskrevne arbejdsmetode og forskningsoversigter om kompositfyldningers holdbarhed, lyshærdning, bulk-fill-materialer og reparation frem for fuld udskiftning. Den konkrete behandling tilpasses altid tanden og patienten.

Har du spørgsmål eller brug for en vurdering?

Oplever du symptomer, eller er du i tvivl om, hvilken behandling der passer til dig? Kontakt os, så hjælper vi dig videre.

Læs også